Historien om Restaurant Pinden

I 80’erne og 90’erne samledes dagligt ved fyraftenstid en kreds af det bedre borgerskab på Pinds Cafe omkring en fadøl eller et spil terning. Caféens historie kan skrives tilbage til 1849, men i 1936 satte fru Pind sig bag disken og satte sit navneskilt på døren i Skolegade 11. Hun bestyrede den myndigt, helst uden kvindelige gæster, frem til 1981, hvor hun blev syg. Efter nogle år i tomgang overtog en kreds af folk omkring Østjysk Musikforsyning caféen uden væsentlige lokaleændringer. Den blev drevet som et anpartsselskab, og fra 1988 blev Bente Wibling Østergaard bestyrer og medejer. I imidlertid udløb kontrakten i år 2000.

Det blev ikke nogen nem opgave at finde et andet lokale, hvor man kunne genskabe den specielle dagligstuestemning, men det lykkedes ovenikøbet blot nogle husnumre længere nede i gaden nr. 29. Der skulle dog en del bygningsarbejde og en del penge til, før familien Østergaard og den nye partner, og tidligere Coca-Cola direktør, John Nielsen følte, at atmosfæren og indretningen var som på den gamle café. Der blev brugt specialfremstillede træpaneler, og Århus Teater hjalp med fremskaffelse af gamle tapeter og smedejernsstativer. Køkkenet fik dog det sidste nye udstyr. Lokalerne havde rummet Skaarup købmands- og skibsprovianterings forretning, en portugisisk vinhandel, en auktionshandel og et lyd- og lysfirma. Under de omfattende arbejder, som skulle godkendes af bevillingsmyndighederne og miljømyndighederne, udtrådte familien Østergaard af ejerskabet, og John Nielsen købte derefter de ca. 100 små andelshavere ud, så han på flyttedagen 1. august 1999 stod som eneindehaver.

Flytningen fra nr. 11 til 29 foregik under pomp og pragt, hvor fru Pinds statuette og Pinds Cafes lysskilt blev båret under baldakin af Tigerskind, og med musikledsagelse af Østjyske Musikforsyning og et følge på 200-2300 stamgæster. Vejret var formidabelt, og det resulterede da også i en gadefest, hvor trafikken opgav at komme igennem folkemassen - heldigvis var det søndag.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Til trods for at anpartsselskabet allerede i 1996 havde registreret navnet Pinds Café samt logoet hos Patentdirektoratet, lykkedes det ejeren af nr. 11 at få ophævet disse registreringer. Stridigheder mellem de to parter fik en mediebevågenhed, som var en større sag værdig, men det var god reklame, idet kunderne strømmede til. John Nielsen ønskede ikke at appellere afgørelsen, idet han sagde: ”Vores vigtigste aktiv er ikke navnet men kundekredsen”.

Der var andre, der også havde økonomisk fordel af stridighederne, nemlig parternes advokater. Til sidste indgik parterne et forlig: Navn og logo førtes tilbage til den oprindelige ejer, som ville genåbne caféen, og den ’’nye’’ Pind måtte kalde sig Restaurant Pinden.

Lokaliteterne var blevet større og bedre, så man kunne lægge mere vægt på maden, og Restaurant Pindens nye slogan var: ”Dansk mad når den er bedst” og levede op til nye og gamle gæsters forventninger – især lørdagsbuffeten med mindst 10 hjemmelavede retter blev et hit. Afgørende for succesen var dog det dygtige personale i køkkenet og i restauranten. Der blev holdt gourmetaftener bl.a. muslingefestival, og Pinden blev kendt som en af de største brændevinsudbydere i Danmark med 36 slags fra ind- og udland.

Knap 3 år nåede John Nielsen at være ejer, inden han påtog sig nye udfordringer i en anden branche. De nye ejere var investorer uden restaurationsmæssig baggrund, og deres anpartsselskab blev solgt til restauratøren for Færgekroen Poul Geertsen ved udgangen af 2002. Han drev den videre i den gamle stil, dog med lidt mere vægt på unge mennesker sent på aftenen. 

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now